
Hvad dækker ejerudgiften så over?
Ejerudgift dækker altså over de månedlige udgifter, du vil have ved køb af en given bolig. Det drejer sig helt konkret om disse poster:
- Ejendomsværdiskat
- Grundskyld
- Ejerforsikring
- Udgifter til ejerforening
- Renovation
- Rottebekæmpelse
- Skorstensfejning
Dertil kommer ydelser på gæld, såfremt man som køber overtager denne uden for købesummen.
… og hvad dækker den ikke over?
Der er dog også en række udgifter, der ikke er inkluderet i denne ejerudgift. Det gælder for eksempel for udgifter til vand, varme, el og generel vedligeholdelse af den pågældende bolig. Det samme gælder for udgifter til boliglån og renter. Disse er heller ikke inkluderet i ejerudgiften, da der i forbindelse med lovændringen af 2015 blev besluttet, at ejerudgiften ikke måtte indeholde eventuelle beregninger af, hvad det reelt ville koste af låne til boligen.