Demokrati er er politisk system, hvor magten ligger hos folket. Selve ordet kommer fra græsk og betyder da også direkte oversat ”folkestyre”. Altså at det er folket der skal styre landet. I dag er demokrati et ord, der ofte bruges lidt i flæng – såvel i den offentlige som i den politiske debat – men ofte tillægges ordet vidt forskellige betydninger. Ifølge en norsk undersøgelse har man således kunne påvise over 300 forskellige definitioner og opfattelser af det umiddelbart så enkle ord. Der er dog en generel enighed om, at demokrati er ensbetydende med lighed for loven, politiske frihedsrettigheder – såsom tale-, trykke- og forsamlingsfrihed – samt retssikkerhed. Og sådan har det været lidt siden antikken.

To former for demokrati

Faktum er dog, at demokrati overordnet set praktiseres på to måder: Nemlig som direkte demokrati og det repræsentative demokrati. Det direkte demokrati, er et demokrati hvor alle deltager i væsentlige beslutningsprocesser – for eksempel via folkeafstemninger. Det repræsentativ demokrati derimod, er en ordning, hvor borgerne har valgt en række folk til at repræsentere sig. Og det er således disse repræsentanter, der tager de endelige beslutninger på borgernes vegne. I Danmark har det sidstnævnte form for demokrati, både når det gælder folketing, regioner og kommuner.

Det danske demokrati

Det danske demokrati strækker sig mange år tilbage. Helt nøjagtig helt tilbage til 5. juni 1849, da den Grundloven blev vedtaget og underskrevet af den daværende konge Frederik den 7. Dermed tog vi som nation et syvmileskridt væk fra det hidtidige enevælde, som var blevet indført af Frederik den 3. ved et statskup tilbage i 1660. Men der måtte gå en del årtier inden vi fik etableret det demokrati som vi kender i dag.